• Hjem
  • Om os
  • Hvad er en Godkendt Hesteterapeut?
  • Godkendte Fysiurgiske Hesteterapeuter
  • Godkendte Hestemassører
  • Bliv medlem
  • Efteruddannelse 2021
  • Kontakt
  • Kort over medlemmer

Bliv medlem



Er du uddannet hestemassør eller fysiurgisk hesteterapeut (tilsvarende internationale uddannelse i "equine body work") på en IICT og IEBWA godkendt skole i Danmark eller i udlandet, så er du velkommen til at kontakte os for optagelse.

Her følger lidt information om sammenslutningen, krav til dig samt priser og vores tilbud:


Formål med sammenslutningen:
Det primære formål med sammenslutningen af Internationalt godkendte Hestemassører og Fysiurgiske Hesteterapeuter, uddannet af IICT eller IEBWA godkendt skole, såsom Center for Dyreterapi, er at etablere et formelt og professionelt forum for videns udveksling, professionel sparring, fælles markedsføring mv.

Sammenslutningens medlemmer består udelukkende af IICT eller IEBWA godkendte Fysiurgiske Hesteterapeuter og hestemassører med egen forsikring og deltagelse er naturligvis frivilligt.

Center for Dyreterapi har stået for selve etableringen af denne sammenslutning og er fortsat ansvarlig for drift i samarbejde med en frivillig arbejdsgruppe bestående af medlemmer.

Dine fordele som medlem:
Et professionelt forum for videns og erfarings udveksling, efteruddannelse, sparring med andre kollegaer og et fælles ansigt udadtil.
For medlemmer tilbyder Center for Dyreterapi kortere efteruddannelseskurser, foredrag med eksterne foredragsholdere, fælles deltagelse på Hest & Rytter messen og meget mere.

Konkret er følgende tilbud nu fastlagt:

Gratis tilbud:
• Fælles deltagelse på Hest & Rytter 2018, messestand på 4x4 m.
Center for Dyreterapi stiller personale og materiale til rådighed, samt står for koordinering af messen fra start til slut (gratis for medlemmer).
• Beklædningstilbud m. IICT og IEBWA logo, 1 stk. gratis T-shirt (1 stk. gratis ved tilmelding, derefter til fordelagtige priser).
• Vi stiller lokaler, planlægning og en eller flere af vores faste undervisere til rådighed til faglig sparring i teori og praksis ved afholdelse af to årlige ERFA-dage, hvor deltagelse er gratis for medlemmer


Med rabat:
• Nøje tilrettelagte efteruddannelsesforløb med en rabatordning til medlemmer på
20 %, ellers er efteruddannelserne åbne for alle. Priser varierer fra kursus til kursus og fra underviser til underviser.
Vi har foreløbig planlagt:
Se menu'en til venstre.
• Beklædningstilbud (t-shirts og softshell jakker) med IICT og IEBWA logo,
til fordelagtig medlemspris
• Foredrag hos Center for Dyreterapi af eksterne undervisere fra ind- og udland. (Rabat for medlemmer – ellers åbent for alle)

Sammenslutningen repræsenteres udadtil i form af dette website og ligger bag domænerne www.godkendthesteterapeut.dk, www.godkendt-hesteterapeut.dk, www.massagetilhest.dk og www.fysiurgisk-hesteterapeut.dk.

Medlemskab fastsættes til årligt at udgøre kr. 995,- ekskl. moms.

Yderligere krav til dig
Du har ansvarsforsikring med særligt ansvar for behandling og bearbejdning og du deltager i minimum 14 timers godkendt efteruddannelse om året.

Tilmelding og kontakt
Hvis du ønsker at tilmelde dig dette forum, gerne vil vide mere om sammenslutningen eller brænder inde med gode ideer, er du velkommen til at sende en mail til: susanne@dyreterapi.dk









MØD OS PÅ FACEBOOK